Børn og Kunst.

09-01-2007

I en gruppe diskuteres der om emnet : Hvad er Kunst?

De fik mig til at tænke på børn, og det "naturlige" forhold de har til at få dækket deres nysgerrighed omkring kunst. De er ikke tilbageholdende med at åbne alle sanser, og være så umiddelbare i deres kommentar - uden at tænke på, eller har angst for, om det de nu siger er "rigtig" eller "forkert".

Jeg "slæber" ikke mine børn rundt til udstillinger eller forestillinger- efter devisen: Kunst skal ikke "proppes ned" - kunst skal opleves, når man føler for det. Men af og til vælger jeg "bevidst" at præsentere dem for kunst, som jeg tror kan inspirerer mine børn.

Louisiana har f.eks. haft udstillinger med bl.a. Picasso, Verner Panthon, og sidst jeg var sammen med dem der, en udstilling med Matisse med hans skønne papirklip. En verden af farver og form.

De bliver i den grad opslugt af det - spørger interesseret og meget sjældent, at de så ikke trækker mig ind i "børneværkstedet" efter en udstilling - Fordi de er blivet inspireret, til at skabe noget selv. De nærmest "kaster" sig ud i skabertrang med alt hvad Louisiana tilbyder af værktøj og materialer til dette brug.

for mig er det en stor fornøjelse at se dem, arbejde intenst og med iver - og kan være der i flere timer, før de vil hjem igen. Nogle gange bliver vi - hvis de har lyst, og så længe eller kort tid de vil - for også at se den permanente udstilling - hvor de altid får øje på "nye" ting, som de kan går og funderer over, længe efter.

Efter min opfattelse er kunst ikke "rigtigt" eller "forkert" - det man "oplever og sanser, mærker, fornemmer, føler - er den "helt rigtige" oplevelse, for hver enkelt person.

Og så er jeg i øvrigt bedøvende ligeglad, om det er "stemplet" som værende god eller dårlig af "officielle" smagsdommere og professionelle. Der har jeg heller ingen autoritetstro, som jeg har lyst til at lade mig påvirke af.
Jeg lytter gerne - men kunst eller ikke kunst - Min oplevelse, "smag" og "vurdering" er helt min egen - som børns! :-)