søndag den 9. maj 2010

Ski, Fart, Livsglæde


Den19-02-2008 - 09:57


Man skal turde livet.

Præcis på samme måde, som når man kaster sig ud på gletcherne, med skien under sig.

Ingen slinger i valsen, ingen tøven eller vaklen eller uro sindet - tvivlen, der kun holder en tilbage og lader kroppen gøre ubevidst modstand - og dermed sikker fald som følge, med besvær og knæk i troen, på at man kan rejse sig op igen.

Nej - man skal kaste sig ud i det, ned af de jomfruelige uberørte sne , med åben sind, lyst og mod, og kroppen vil ubevidst følge villigt med.

Der er naturligvis altid risiko for, at man kan falde alligevel - intet er så forudseeligt, at man ikke risikerer noget. Falder man, trods troen og lysten - så kan man også rejse sig igen - børste sneen af sig og løbe videre.

Lidt øm måske - men det er det hele. For det mentale er på plads - og kroppen følger føjeligt med, uanfægtet de små blå mærker, der kun giver en en ekstra fornemmelse af at man LEVER!

Erfaringer kan man også kalde dem - man kan faktisk lære at værdsætte dem - de små blå mærker. Føle at de også behøves, for at kunne opleve og være parat til det næste sus - til en endnu større udfordring, med endnu større fart og glæde i oplevelsen - priviligier der kommer som gaver - fordi man tør tage i mod ...

Glæden over livet, og det vidunderlige landskab der står åben foran en, og bare venter på din lyst og mod, til at omfavne det, som det fortjener med sjæl og krop!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar