søndag den 9. maj 2010

Efterår - skøn årstid:-)

13-10-2008

Bortset fra 3 timer på arbejde Lørdag, så var week-enden afsat til efterårshygge med ungerne i naturen:-)

Velsignet dejligt vejr hele søndagen, hvor vi var udendørs stort set hele dagen.

Hygget med heste, der fik lov at gå rundt på den saftig græsplæne, mens den afspiste fold, blev anvendt til kæmpe afbrænding af afskårende grene og trærødder, som børnene havde samlet og gjort parat til det meste af lørdagen.
Fin og let vind, der hurtigt fik ilden i gang fra morgenstunden.

Der er faktisk ikke noget så hygsom, som at gå at passe et bål. Se flammerne danse og gnave sig i gennem bunken, mens det afgiver herlig varme omkring sig, sende behagelig røglugt, og tegne de flotteste flammemønstre oppe i luften .

Kæmpe flok svaner der letter på en gang - et betagende syn ved fjorden.

Senere blev der flækket og stablet brænde, samlet kogler til juledekoration, og æbler plukket til hestene, mens jeg selv gik ind for at starte på aftensmaden. Mikkel ræv gik sin aftentur, da alle endelig var samlet indendørs, og skumringen begyndte at blive tæt, og sulten meldte sig passende i samme moment.

.... herlig søndag blev således afsluttet med saftig flæskesteg, og dejlig træthed i kroppen, af frisk luft og behagelig efterårs aktivitet :-)

Nu er det tid til at tage ind til byen igen, og starte på en frisk ny uge.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar