02-09-2009
I Danmark fik I kun kulden at mærke.
Blot været brikker i et iskoldt politisk spil.
.............
Jeg kender til følelsen, af at være fuldkommen ene alene i verden,
En verden, hvor folk vender hovedet den anden vej, og er ligeglade.
Den følelse glemmer jeg aldrig - uanset hvor godt jeg har klaret mig, trods livet's barske realiteter, og uanset hvor trygt og godt liv, jeg siden har fået skabt mig .
Mine tanker går derfor til jer, der nu sidder i flyet og på vej til Irak.......
fordi jeg ved, og vil kunne genkende, hvilken total fortabt følelse, I må bære med i bagagen.
Og jeg føler med jer!
Det er faktisk en ufattelig ubærlig følelse - i sig selv. Og man skal menneskeligt være mere en ualmindelig stærk og robust, for at komme over den følelse, og komme videre - hvis skæbnen vil !
Jeg håber blot, I stadig har lidt indre kraft i behold!
En lille spire af tro, håb & livsgnist...... stadigvæk og på trods af alt det I allerede har lidt !
Må den videre skæbne være med Jer, at I en dag, kan se tilbage, og vide, at der er noget, der er værd at tro & håbe for!
Tanker fra menneske til menneske
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar