Respekt, selvrespekt, sameksistens.

14-02-2007

I en debatgruppe tales der om krav, behov, konformitet, forståelse, etc.etc.

Man kan tale sig "til døde" om hvad mænd og kvinder gør, ikke gør, siger, mener, tænker, misforståelser, fordomme osv.....

Jeg mener i denne sammenhæng, at det i bund og grund handler om at finde frem til, hvor man selv står og så handle i overenstemmelse dertil.

Altså om RESPEKT og SELVRESPEKT.

Og spolet helt ned til essensen af ens egen "væren", også i relation til andre mennesker - mænd som kvinder. Så er det jo stadig respekt og selvrespekt - som må give hver enkelt, rimelig mange klare svar på ens egen handling og ståsted -

Altså en konguens i det jeg GØR, og sådan som jeg selv vil VÆRE og vil opfatte mig selv.

Jeg mener, at Moral og Krav er f.eks. godt at ha.

Hvis jeg altså er i stand til SELV at leve op til det - eller i hvertfald gør mit bedste for det. Det fører altid tilbage til en selv.

Det er altid nemmere at se andres fejl og mangler - end at erkende egne, og især at gøre noget ved det. Der hopper kæden oftest af.

At registrere fejl og mangler - (hos sig selv og andre) er der ikke noget galt i.
Først, når det kun bliver "brugt som" og stopklods af en fordømmelse og konstatering

Det kommer hverken jeg eller andre ET skridt videre med, og spild af energi efter min mening.

Tager jeg det op- og forsøger at "ændre" det - så sker der derimod en positiv kædereaktion, og et skridt videre, fra blot en konstatering (negativ) til handling (positiv).

Og i spørgsmål om at kunne sige fra eller til overfor andre:

Hvis jeg har hold på min egen selvrespekt og respekterer Andre - så ved jeg også godt, hvorfor og hvornår, jeg bliver nødt til at sige FRA overfor andre: når min personlige integritet bliver overtrådt.

Også hvordan jeg siger fra overfor et andet menneske - og samtidigt handle i overenstemmelse med respekten for, den anden person jeg siger fra overfor.
Altså at jeg f.eks. godt kan sige FRA, uden at træde andre over tæerne, men ved at gøre dem klart - hvorfor jeg siger fra osv. Igen tilbage til sig selv og sit eget ståsted.

Eller hvis jeg siger TIL - så ved jeg også hvorfor jeg gør det - fordi det er i overenstemmelse med min egen holdning, livsførelse, behov etc. - at det i hvertfald ikke skaber grundlæggende konflikt for, at føre det liv jeg ønsker.

Og så bliver der nævnt, at det faktisk er "trivielt" snak.

Og hvilket det er. Men oftest er det jo det "indlysende" eller "trivielle" der er sværeste at få øje på, eller i hvertfald at ville gøre noget ved.

For respekt og selvrespekt er nemlig RODEN til det meste - og så behøver man faktisk ikke alle de tusindvis af love, regler, normer og hvad ved jeg, som samfundet mener er nødvendigt for at vi kan sameksistere .....

Ta udgangspunkt i sig selv - at gøre op med sig selv og egne værdier for, hvad man vil med sit liv - tage sig selv og sine normer, livsanskuelse alvorligt...

- så er det indlysende trivielt overhovedet at tale om/gøre andet, end, at man handler i overenstemmelse med det. ...

Tage ansvar, for det man selv gør og de konsekvenser der følger med.