30-08-2007
Står tidligt op - og laver kaffe til gemalen - der for en gang skyld ikke skal tidlig ud af døren. Vi venter nemlig på håndværkere, der langt om længe skal i gang med at grave løs i haven til kantsten og udbygning.
Ud af vinduet ser vi så en flok kåde køer + 1 tyr der er brudt ud af hegnet, og vil hjælpe med at lufte græsset! og græsset bliver der luftet ganske effektivt :-S
De driver så videre ud mod vejen, og vi ringer så til Politiet (da vi ikke ved hvem der ejer køerne) så de ikke laver alt for mange ulykker.
Håndværkerne arriverer, og hastigt kommer vi i morgenkåber, og de bliver sat i gang med deres opgaver. Mens har gederne så fået samme ide som køerne, og har så overtaget arenaen, og spiser løs af det eneste blomstergruppe, der er på plænen. Jeg står og stryger tøj, så gemalen kan se nogenlunde ud til reception senere på dagen.
I mellemtiden kommer rengøringsdamen, der skal i gang indendørs- og vi ringer samtidigt til landmandskonen ( som har lånt os gederne til sommerpleje hos os )) Tlf. ringer fra kærstens firma .... mens landmands konen kommer med 2 hjælpere, for at se hvad der sker her.
Endnu en bil på parkeringspladsen Det så politiet med 3 betjente.
Rengøringskonen står så og river sig i håret, fordi alle lige skal ha kaffe at styrke sig på, og tramper rundt på det gulv, hun er midt i at vaske!
Jeg nærmest flygter ud af døren - og forlader den 'synkende' skude til selskabet :-)
Kedelig start på dagen var det i hvertfald ikke ;-)
lørdag den 8. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar