26-11-2006
Læste lige en blog om, det at være Træt af Danske Kvinder.
Om kvindernesmanglende evne til at flirte osv. at det er kønskamp osv.osv.
Og så må jeg sige igen som kvinde, at Den evne har mange danske mænd også mistet - evnen at flirte med elegance! Måske derfor kvinder ikke gider?
Men Ja det KAN lade sig gøre ! Det skal bare op af arvegodsets støvede gemmer. Den uddøende kunstart i danmark, som Franskmænd, Italienere, Spaniere og andre "varmblodige" lande, stadig kan holde i hævd, til glæde for kvinder som mænd:
Kunsten at flirte med forfinet lethed – hvor begge parter kender spillets regler og kan respekterer den usynlige grænse, og uden at lægge mere i det, end det er. At gi hinanden komplimenter, smil og opmærksomhed, som kan gøre selv den mest grå dag glad.En fin oplevelse i sig selv.
Og ønsker man så mere end det, og interessen er gensidigt – så er det et jo et helt nyt situationsbillede man starter - en helt anden historie.
Lignende kan man opleve med den første ”date”. Fornemmer, at mange mænd (og sikkert også en del kvinder) , vil spise en alt for stor fed dessert, før de overhovedet er nået til Hors Deuvres, af utålmodig begær og sult.
Og de fleste ender vel med, at de får fat i en for forplumret mundful , som de har lyst til at kaste op af bagefter. Og forretten, mellemretten og selve hovedretten, går man så fint og frivilligt glip af. Men mæt bliver man sikkert, selv om følelsen i maven må være, som at have spist alt for meget af en halvfordærvet og intetsigende burger fra MD - lige flad og tom oplevelse - den ene burger efter den anden.
Så er det jeg tænker. Er det fordi man vil springe over hvor gærdet er lavest? Den overvejende fremgangsmåde, for at vise interesse mellem kønnene, åbenbart udelukkende med det mål og bagtanke – ” jeg vil gerne have en one-night-stand, kæreste, samlever, den eneste ene, prinsen på den hvide hest, fotomodel med eller uden hjerne osv.”
Men jeg gider altså ikke alt det der ligger mellem - kunsten at flirte - og at tage det for hvad det er - nyde det for hvad det er.
Så man springer lige plump ud i det, med en approach, der skal give svar med det vums og hjælpelister i baghovedet med: Spørgeliste, afkrydsingsliste, matchliste, duer/duer ikke liste..... - gab! :-)
Men, Undskyld – er det ikke at ville famle sig frem i blinde? Eller at ville søge genvej hvor ingen genvej er, men derimod en lang og endeløs tundel af skuffelser og desillusion?
Hvorfor ikke tage et step af gangen? hvorfor ikke nyde en flirt - for flirten alenes skyld - hvorfor vil man have svar på alt - og køre hinanden ned til døde, med check og matchliste, før man overhovedet for begyndt at vise interesse for hinanden???
Ingen kan vel være uenige med mig i, at der bestemt ikke noget lækkert flirteri i:
"Davs du ser sørme sød ud, jeg vil gerne udveksle mundvand og sure sokker med dig !!! - hvad siger du til det?
..
Og så vil jeg gerne sige, at der ER kvinder der både kan smile, har mod nok, har lyst, og som kan finde ud af at modtage flirt på den "fede" måde - og der FINDES mænd, der stadig kan naturligt holde en dør for en kvinde, give hende kompliment, smiger, osv. på eleganteste vis.
Men der er godt nok langt i mellem guldkorn! Men lækkert, når man oplever det :-)
fredag den 7. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar