09-11-2006
I morges havde jeg et agentmøde. Der skulle bl.a. ses på nye kollektioner.
I stedet for at mødes i forretningen, kom de hjem til mig privat - så kunne vi starte med et dejligt morgenbord og friskbrygget kaffe. (de siger jeg laver verdens bedste kaffe :-)
Der var nemlig fuld enighed om , at der også skulle være tid til, at få en hyggesludder, og starte dagen på en god måde, før de skulle videre med et fuld pakket dagsprogram i Kbh.
Vi fik således talt lidt om deres nye hus de var flyttet til fornyligt på Fyn, ombygning, håndværkere, min nye kæreste, om mine fugle, der hoppede rundt og underholdt ved spisebordet osv.osv. (apropos samtalekøkken) - før vi tog fat på vores møde.
Altså meget, der ikke havde med forretning at gøre, selv om det var det, de egentlig var taget til Kbh. for.
Personligt betyder det meget for mig, også at have gode relationer, selv om det "kun" drejer sig om forretning - at man også swinger på det menneskelige plan.
Business er ikke blot Penge og fortjeneste - Business er også, at man har med mennesker at gøre, som ikke bare er en diffus og upersonlig "stemme" i den anden ende af røret. At det vedrører en, at man kan sætte ansigt på, at man kan tale om andet og mere end forretning.
At man sætter tid af til social snak - betyder også i sidste ende, at man også er mere fleksibel og forstående - når der sker fejl af og til, som ikke kan undgås, fra begge parter. OG især, at man har det "sjovere" med det man arbejder med. At det får et ekstra lag til helheden, for det man gør.
Arbejdet "fylder" meget i mit liv - og jeg skelner ikke så meget, om jeg er "på arbejde" eller gøre noget i min "fritid". Det er ligeså vigtigt, at jeg kan grine, smile, glædes osv. over det der sker i mine arbejdstimer, over det jeg får lavet for mine kunder, som når jeg gør noget privat. - Alt er faktisk privat og personligt, om jeg er det ene eller det andet sted, og påvirker min velvære, mit liv, min livsstil og livsglæde.
Måske derfor jeg ikke har haft en arbejdssyg dag, i de 3 år jeg har haft mit firma :-)
fredag den 7. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar