torsdag den 6. maj 2010

Om Arkitektur og visioner

Man skulle tro, at de danske arkitekter aldrig kommer ud og ser, hvad der sker udenfor Danmark. Er lige vendt hjem fra Valencia - en by midt i en fantastisk udvikling, fyldt med visioner og optimisme.

Overalt bliver der bygget. Bl.a. så jeg et område 20 min. fra den gamle smukke bydel, i det tørlagte flod delta, der løber gennem byen. Meget står næsten færdigt, og man kan tydeligt fornemme helhed, klar linje og tanke bag det der sker. Omkring det nye oceaneum f.eks. - fantastisk skulpturel le, og meget inspirerende byggerier, der står i harmoni og skaber fornyelse - ikke bare som nybyggeri, men et ekstra PLUS til alt det, der allerede eksisterer. Absolut det modsatte af tilfældighed og hovsa løsninger.

Tilsvarende oplevelse kan man f.eks. få i Lissabon´s EXPO-center - især metroen, som er bygget ved samme lejlighed som EXPO - imponerende flot byggeri, som i dag anvendes, som flot samlende del af kultur og hverdagslivet for Lissabon. Det er noget man kan blive stolt af, selv om man ikke er Portugiser. Og hvad har Kbh. givet som modstykke til det danske folk for landets hovedstad? FIELDS??? Mamma mia, hvor er det deprimerende flovt!!!

Måske danmark skulle investerer i at sende danske arkitekter, hånd i hånd med Kbh. adm. for byplanlægning på en samlet udflugt et par gange om året for danskernes skattekroner, så de kan komme hjem med lidt fornyet inspiration og vitamintilskud til, hvordan det også kan gøres! Det vil være en god investering for os alle tror jeg. Måske man også skulle gribe fat om roden - og invitere Arkitektskolen med, når vi nu er i gang. Trods alt er det den, der bør kunne give al den viskom fra sig om arkitektur. De sover vist i timen og har gjort det længe. Og de der bliver klækket ud af den fornemme institution - fortsætter sørme med at sove videre... de har jo ikke lært andet!


Der er selvfølgelig altid undtagelser for mangel på talenter, men altså, visioner, visioner og atter visioner!
::::::::

Nå, hvad ved jeg om fisk og agurker? Mener i al beskenhed blot, at der godt må være lidt mere saft, kraft, vilje og lyst til at gøre andet, end det velkendte og sikre. Lidt mere fantasi, frem for at lade sig bremse af bureaukrati, middelmådighed og provinsiel tankegang - også når det gælder byplanlægning og arkitektur.

Det er jo, når man tør bevæge sig ud over det "sikre", at man også får skabt noget ekstraordinært Fejl undervejs kan ikke undgås, og det skal der også være plads til, for også i denne proces, lærer man, og høster erfaringer, som kan føre til noget unikt - Det gør man bestemt ikke ved at stå "stand-by" af frygt for det ukendte.
'

Ingen kommentarer:

Send en kommentar