fredag den 7. maj 2010

Samtalekøkken!


31-10-2006 - 08:26
Som ps. til min blog om Sensuel mad....

- Undrer mig over hvad meningen er:

Når man bruger formuer, og ofte lånte penge på, at få lavet det ultimative samtalekøkken med alskens tekniske udstyr, som om man skal starte en gourmet køkken af ypperste Michelin-klasse.

-Og det så viser sig, at den sidste nye model af multi-ovnen, kun bliver tændt, når den dybfrosne tilbudspizza bliver optøet og varmet.

-Og man "hysterisk" helst ikke røre på de spejlblanke køkkenbordsoverflade, med mindre man har en klud i den anden hånd, så pletten straks kan tøres af.

Undrer mig såre over, at der findes noget der hedder lørdagskylling - når man har en dyr knivblok stående fremme med udstyr, der kan klare at partere en ko, og som kan gøre enhver slagter misundelig.

Eller at der står en tyrkis farvet saftevand i køleskabet, - når multimaskinen står skindende fremme, og kan presse en frisk appelsin, så let som ingen ting.

Det undrer mig i det hele taget, at det hedder samtalekøkken - når ingen har tid til at samles om et måltid alligevel.
.
Undrer mig, når jeg så samtidig tænker f.eks. på det italienske basic køkken og den holdning man har til mad. Hvor vigtigheden og rigdom er i det basale og jordnære - Maden, tilberedningen, samværet før, under og efter et måltid.

Fra den hyggelige sludre på torvet, hvor grøntsagerne bliver valgt med omhu - og hvor en enkel solmoden tomat ophøjes til en himmerisk mundfuld, bare ved at tilføje en håndfuld basilikum, friskreven parmesan og dagfrisk bøffelmozarella! Hvor vigtigheden og det interessante er at vide, om Parmesanen har lagret i 2 eller 3 år. Hvor vigtigheden er om olivenolien kommer fra den eller den olivenlund. Fordi jeg nu engang har en passion for mad, og derfor godt kan lide at vide noget om det, og gå ned i små nuancer og detaljer.


Løs slupenhed i jordnær enkelthed, men også fordybelse i det basale, giver en "rigdom" i ordets bedste forstand. - Det giver i hvertfald mening for mig. Jeg behøver ikke nogen "samtalekøkken" - samtalerne og samværet kommer helt af sig selv :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar