janteloven, misundelse og manglende selvværd

27-10-2006 - 09:52

Janteloven, misundelse og manglende selvværd, hænger sammen i en treenighed, som er ødelæggende for en selv, for sameksistens og for samfundet i sidste ende. Destruktivt, fordi misundelse bunder i, følelsen af egen utilstrækkelighed - et lavt selvværd

Når man ikke føler sig "go nok" - har man brug for at sammenligne, dømme, og nedrakke, hvis andre ikke lige gør, det der er comme il faut, og stikker ud fra mængden. Det ydre bliver desuden det vigtigste - stræben efter statussymboler, at ville have mere end naboen har, som synlig bevis på succes, og at man er "god nok". Er man ikke i stand til at tilegne sig disse "beviser" så får utistrækkeligheden endnu et dyk, og janteloven brugt som våben, til at holde hinanden nede. Man må ikke være bedre end andre - for så får jeg det dårligt med mig selv! En ond cirkel.

Misundelsen er destruktiv og er hverken brugbar for en selv, eller for nogen som helst andre . For man bliver ikke rigere af at misunde andre, der har mere end man selv har. man får ikke større anerkendelse og respekt fra andre, ved at undskylde andres succes med, at de er kommet "let" til det, mens man selv fører en lassez-faire attitude eller, at det ikke nytter noget alligevel.. Man får ikke flere statussymboler - ved at misunde naboen, for at have noget der er bedre.

Konstruktivt bliver det derimod - at kunne glæde sig over andres succes - se hvad de gør - måske man kan lære noget af det. Bruge det som eksempel til at sige, OK - når det kan lykkes for de andre, så kan jeg vel også. Konstruktivt, hvis man bruger det som en inspiration, for selv at gøre noget for at opnå egne mål - og ikke fordi andre ser det som succes eller fiasko.


Det er og bliver en lang pinlig undskyldning, hvis man ikke griber i egen barm, som alle mennesker har mulighed for, selv om det er den sværeste opgave. Nemlig at arbejde med sig selv og lære sig selv at kende til bunds. Kende sine egne værdier.

De færreste tør, for det er OK med de gode sider, men skyggesiderne ? nej! dem vil man helst ikke se. Selv om det er nødvendigt, hvis man vil indtil kernen en af jeg'et.

Mange gør sig ikke den ulejlighed at give sig selv den kæmpe gave - for der er ikke megen prestige og synlighed i at fokusere på det vigtige: At ens eget liv giver mening for en selv. At man gør det man har lyst til, og ikke fordi andre mener det er godt eller dårligt.

Men hvis man vil lavt selvværd til livs, kræver det desværre, at man skal pege indad og ikke udad - se sig selv, som man nu er - forstå sig selv på godt og på ondt. Klæde sig selv af nøgen billedligtalt - selv om det ikke altid er et kønt syn fra alle vinkler. Det er det materiale, man har at gøre godt med, ganske enkelt.

Når man tør det - så kan man også lære at acceptere sig selv på godt og på ondt. Man kan samtidigt acceptere andre meget lettere. Og så bliver det lige pludselig også meget ligegyldigt, hvordan andre opfatter en - for man ved hvad man består af, og behøver ikke at bevise noget - for man KAN ikke være andet en den man ER, hverken for sig selv eller for andre.

Så kan man roligt stå frem og sige, her er jeg ? take it or leave it! Man ved hvilke værdier der betyder noget for en, og hvilke der ikke er værd at bruge tid på.

Man behøver ganske enkelt ikke flere undskyldninger, eller misunde hvad andre måtte have - man ved hvor man er, hvorfor man er, hvad man laver, og hvorfor man gør det. Man har valgt og fravalgt bevidst og på egne præmisser, og ikke af tvungne ydre omstændigheder og tilfældigheder

- Man har givet sig selv det selvværd, som alle mennesker bør have!