torsdag den 6. maj 2010

Gaver givet i den rette ånd!

26-10-2006 - 17:02

jeg fik en smuk buket røde roser af min kæreste forleden.

Helt uventet - midt i al virvaret af daglig aktivitet og afslapning.

Jeg stod rent ud med fedtet stads op til albuerne ved vasken, for at rense afløb, der var blokeret, med fedtet fra de to høns vi havde fået kogt. Og han skulle bare efter mælk - og lige pludselig stod han der, med en stor buket og et kæmpe smil.

Bliver man glad? Naturligvis - for det er ikke bare tanken, og de smukke roser, men at det bliver gjort så uventet på en helt alm. dag.

Den bekommer en vel :-)

Kom til at tænke på en modsat virkning jeg engang fik - og gaven blev leveret tilbage af den grund.

Det var en smuk og meget dyr unika smykke - men det blev givet på et tidspunkt (anledning min 40 års fødselsdag) men også i en periode, hvor vi egentlig var på stadiet til at skulle skilles!

Det bekom mig bestemt ikke vel :-(

En "pligt" gave som var upassende- og bestemt ikke givet med de rette følelser.

Derfor fik han smykket tilbage, selv om det sikkert var velment - jeg kunne bare ikke tage i mod det, i den situation og den ånd det bliv givet. Jeg ville aldrig kunne bære det med glæde.

Det er tanken der tæller - og den man bliver glad for.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar