13-12-2006
Sanserne hjælper os til at fornemme, registrere, blive berørt - et uundværlig værktøj, til at føle at man ER!
Jeg er storforbruger af mine sanseværktøjer - noget jeg "ser" ligeså vigtigt som, at trække vejret.
Blæsten, der rusker i en i dag, som får mig til at glæde mig, til at komme op på landet snart, og se mig selv sidde foran brændeovnen, med en god bog og et glas vin. Mærke min dejlige piges kærlighed, når hun kryber ind til mig, tæt og blød. En lækker forventningsglædes, der sætter sig, bare fordi man har mærket vinden.
I tankerne, der bevæger sig videre, til duften af en urtegård - til sommer, en sumrende sommerdag, som vil skærpe appetitten, og lysten til, at lave et godt måltid mad, med en lille kvist timian i ilden, for at understrege sommerduften, og høre lyden af børn i baggrunden, der forventningsfuldt hjælper med at plukke bær, til den søde tand efter hovedretten. Endnu videre til Lyden af en fontaine, der dukker op i erindringen, som stille giver rislende friskhed, og overfører det til ens egen varme krop og køler den ned så lækkert. Biernes summen over lavendelhækken, sommerfuglene, der danser let og elegant. Svalen der svæver højt over himlen - bare for at man skal kikke op.
Drømmene og virkeligheden svævende i fortid, nutid og fremtid. Alt det og meget andet - langt fra vindens rusken, lige udenfor min forretnings dør- men som har sat mit tankespind i gang.
Afbrudt af en opringning, men lige efter - lysten til at fortsætte mit tankespind - for endnu et sanseværktøj er blivet skærpet yderligere - som jeg kender, fra når jeg "kryber" ind i en god bog.
Et smukt digt eller ord, der bare "danser" - som i rOsa's smukke blogge, der reminder en om al den skønhed, som gemmer sig i kvindeligheden, en vulkan, der blot venter på at eksplodere - når tid er. Som modvægt En maskulin styrke, der slår i gennem lysten til handling hos Efrimanns ord. Bare som et eksempel.
Og mere levende end end bog, for de ord, som de nedfælder, er skrevet lige nu og her - mens jeg selv trækker vejret, og lever mig ind i deres tanker, og giver mig lyst til at skrive disse ord :-)
lørdag den 8. maj 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar